Hvornår og hvor?
Mettes Bjerg
Dette sommerhus byder på en dejlig planløsning fordelt over 169m². Indretningen rummer fire gode værelser, en praktisk entré samt to badeværelser – hvoraf det ene har adgang til udespa og sauna. Hjertet i huset er det rummelige køkken-alrum, som elegant er integreret med stuen. Der er loft til kip og store vinduespartier i alle opholdsrum, hvilket skaber et fantastisk lysindfald og en luftig atmosfære. Desuden er der et aktivitetsrum.
Udendørs kan man nyde livet på de store træterrasser, der omslutter huset, hvor 15m² er overdækket – perfekt til hyggelige stunder uanset vejret.
Facaden er vandret klinkbeklædning i sort gran og taget er tagpap med lister. Overalt i huset er der hvide fibergipsvægge med filt og maling. Der er træ/alu vinduer i hele huset og loftet er overalt Troldtekt. Terrassen er jatoba hårdtræs terrasse. Husets opvarmningskilde er luft/luft varmepumpe, suppleret med el radiatorer i værelser og el gulvvarme under klinker på badeværelse.
Om Modern Classic sommerhusene
Saddeltag uden udhæng er til dig, der drømmer om et flot, klassisk træhus med et moderne twist. Denne byggestil giver et nutidigt og moderne udtryk på huset. Med tagpap på taget og gulv-til-loft vinduer, fremstår hele huset minimalistisk og stilrent. En af de helt store fordele ved et hus med saddeltag er, at du får loft til kip, flot loftshøjde og store rum med mulighed for hems. Om et saddeltag skal være med eller uden udhæng er mest af alt en smagssag. At undvære udhænget kan dog med fordel give mere lys inde i huset.
Få tegnet Modern Classic efter dine ønsker og behov
Du kan vælge grundplanerne som de er, eller få skabt den grundplan der matcher dine ønsker og behov, ligesom ved huset her.
Få svar på spørgsmål til huset her
Har du spørgsmål til huset eller andre henvendelser. Ring til os eller skriv dit navn og oplysninger i felterne, så ringer vi dig op snarest.