Dét, vi særligt godt kan lide ved Frifeldt, er den jordnære og ærlige måde at kommunikere på
Da børnene var fløjet fra reden, var tiden inde for Henrik Lundgaard og hans kone Birgitte til at realisere drømmen om et sommerhus. For dem var det afgørende at finde et byggefirma, der gav dem fuld indflydelse på planløsningen. Hos Frifeldt blev deres tanker hørt, og resultatet blev et drømmesommerhus bygget på ærlighed og en tæt dialog.
Den største individuelle indflydelse var afgørende
Vi undersøgte markedet grundigt, og det stod hurtigt klart, at Frifeldt var dem, der kunne give os den største individuelle indflydelse. Vores tanker og ønsker blev hørt fra første kontakt. Der blev lyttet, tegnet, visket ud og tegnet nye løsninger, indtil vi var helt tilfredse. Først dér var Frifeldt også tilfredse. I sidste ende var det derfor ikke et svært valg at vælge dem til at bygge for os.
En klar proces og jordnær kommunikation
Samarbejdet har været en rigtig positiv oplevelse. Processen er delt op i to klare faser: den indledende projektfase og selve byggerifasen. I begge faser følte vi os utroligt velinformerede. Frifeldt inddrager én og fortæller løbende om status og fremdrift.
Det, vi særligt værdsætter, er den jordnære og ærlige kommunikation. Der er ikke noget, der bliver pakket ind eller gjort kompliceret. Tingene bliver fortalt, som de er, og det gør, at man hurtigt og let kan komme videre i processen.
Et sommerhus bygget efter vores ønsker
Frifeldt har hjulpet os med at bygge et sommerhus, som vi føler er vores. Det er et hus, vi har været med til at bestemme over fra start til slut. Det, vi er specielt glade for, er de store vinduespartier mod både øst og vest. De giver et fantastisk view og et massivt lysindfald, som vi glæder os til at nyde.
Vi kan absolut anbefale Frifeldt til venner, familie og bekendte. Det er et firma, der til fulde har levet op til vores forventninger og givet os præcis det sommerhus, vi drømte om.