Hvornår og hvor?
Stensigmose
Dette sommerhus - opført som helårshus - byder på en spændende og funktionel planløsning fordelt over 190m². Indretningen er udnyttet til fulde og rummer hele fem gode værelser, en praktisk entré samt to badeværelser, hvor det ene er med sauna og direkte adgang til udespa og udendørs bruser. Hjertet i huset er det rummelige køkken-alrum, som elegant er integreret med stuen. Derudover er der et lækkert aktivitetsrum.
Udendørs kan man nyde livet på den store træterrasse, hvor 34m² er overdækket – perfekt til hyggelige stunder uanset vejret.
Facaden er beklædt med en blanding af sortmalet gran og ubehandlet Thermowood. Taget er med ensidigt fald i tagpap. Indvendigt er væggene overalt beklædt med hvide fibergipsvægge med filt og maling. Der er træ/alu vinduer overalt, og lofterne er troldtekt.
Om Function sommerhusene
Function er det moderne sommerhus til den nye generation af sommerhuskøbere – og alle andre, der søger nye veje, har mod på at eksperimentere og prøve nyt.
Huset har et moderne minimalistisk udtryk og er indrettet efter simple principper: En enkel grundplan med gode regulære rum og ekstrem god udnyttelse af husets kvadratmeter. Husets tag er med ensidigt fald.
Få tegnet Function efter dine ønsker og behov
Du kan vælge grundplanerne som de er, eller få skabt den grundplan der matcher dine ønsker og behov, ligesom ved huset her.
Få svar på spørgsmål til huset her
Har du spørgsmål til huset eller andre henvendelser. Ring til os eller skriv dit navn og oplysninger i felterne, så ringer vi dig op snarest.