
Fritidshuse Comfort serien
type 125 - 81 m²
Træhuset med det enkle og moderne udtryk, der samtidig rummer stor fleksibilitet. Det er velegnet til familien, der ønsker god plads eller gerne vil leje ud, eller til familien, der vil benytte fritidshuset som helårsbolig.
Den gennemtænkte indretning sikrer optimal udnyttelse af pladsen med bl.a. adskilte soveafdelinger. På den måde er der skabt en forældre- og børneafdeling eller en ideel indretning til udlejning til bl.a. flere familier.
Husets hjerte er et velfungerende køkken alrum og hyggelig opholdsstue med masser af lysindfald.
Type 125 har to soveværelser, lækkert badeværelse med spa og praktisk bryggers med plads til bl.a. vaskesøjle.
I hver ende af huset er en hems, der giver børnene en dejlig hyggekrog eller plads til ekstra opbevaring. Redskabsskur er integreret i huset.



