
Fritidshuse Classic serien
type 223 - 158 m²
Det fleksible træhus med de mange muligheder for den store familie, der ønsker masser af plads og aktivitetsmuligheder i fritiden eller ønsker at bo i huset året rundt. Desuden er det særdeles velegnet til udlejning.
De to separate bygninger, der er bundet sammen med det store indgangsparti/fællesrum rummer et utal af muligheder for den store børnefamilie eller flere familier, der holder ferie sammen.
Den ene bygning indeholder tre gode soveværelser med plads til dobbeltsenge, bad og sauna samt grovkøkken og et fælles lokale, der kan udnyttes til aktiviteter. Hovedhuset indeholder stort soveværelse med masser af skabsplads, velfungerende og stort køkken alrum og stue.
Desuden er der store redskabsrum og store terrassearealer, hvoraf de 29 m2 er overdækket, hvor udelivet kan nydes det meste af året.



